Før vrede overtager : Praktiske råd til at genvinde kontrol
Prioritering kan dæmpe stressen fra julehyggen
I julemåneden er det som om at mange ting klumper sig sammen. Børnene vil både lave juledekorationer, bage kager, kælke, og der er julemarkeder som skal besøges. Samtidig er der ekstra pres på jobbet, fordi mange virksomheder har højsæson i julemåneden og året skal afsluttes. Endvidere er der indkøb, arrangementer, julefrokoster, familiebesøg og meget mere. Man kan let komme til at føle sig klemt mellem ægtefælle, børn, familie, venner og arbejdsplads.
Julemåneden kan godt lægge et særdeles stort pres på parforholdet med smerte og lidelse. Ikke mindst hvis du ikke allerede omhyggeligt har planlagt december på en fornuftig måde, med plads til det hele uden at det bliver for meget. Hvis parforholdet i forvejen ikke kører alt for godt, kan en stresset jul med skuffede forventninger måske være gløden, der får det hele til at gå amok. Rent statistisk er der flest skilsmisser lige efter jul – og efter sommerferien.
Lær mere om hovedprincipperne bag havening . Læs mere.
Derfor er det vigtigt at være klar over fare-signalerne: Ondt i kroppen, søvnbesvær, dårligt humør, dine nærmeste irriterer dig, dårlig mave og lignende. Disse er måske stress-symptomer. Tag først og fremmest ansvar for selv at fylde dine depoter op med ressourcer og energi. Sørg for at lægge pauser ind i løbet af dagen. Også pausen med din ægtefælle, hvor I ikke gør andet end fx at være stille sammen et øjeblik eller holde om hinanden. Dyrk motion og bevægelse. Gerne kortvarigt og voldsomt, hvor du sveder. Kend dine værdier og holdninger, og vær tro mod dem. Opprioriter dine opgaver, så du tager det vigtigste først. Afstem dine og jeres forventninger, så de passer til realiteterne. Kommuniker dine frustrationer og bekymringer på en selvansvarlig måde. Planlæg, og følg så vidt muligt planen. Tal med en ressourceperson (ikke din kollega eller ægtefælle), og vær opmærksom på at få hjælp i god tid, inden det hele kokser. Det er lettere at justere kursen, end at skulle afværge en katastrofe. Hvis du prioriterer dig selv (på en ansvarlig måde) inden du prioriterer alle andre, har du lagt en god solid bund til en pragtfuld jul for hele familien.